by panorama

Maj 28-31

Flyt dig!

Et forbrugerstudie om
danskernes flyttevaner

Flytter du dig, når
dine målgrupper gør?

01

Velkommen

Danskerne flytter mere end nogensinde før, og næsten 900.000 danskere skiftede bopæl i 2017. Dette bringer Danmark i top to over flest antal flytninger i Europa. Lige meget om danskerne flytter to gader eller 200 kilometer, er flytning en stor livsbegivenhed, som påvirker danskerne selv, men også dit brand. Når danskerne flytter, kastes alle bolde, brands og relationer op i luften, og alt er op til overvejelse. Økonomer estimerer, at danskerne i gennemsnit bruger mellem 50.000 og 100.000 DKK på forbedringer og indretning, når de flytter. En flytning er hermed et tidspunkt i danskernes liv, hvor de bruger mange penge på nye produkter, services og abonnementsordninger. Samtidig er en flytning et tidspunkt, hvor mange brands kan miste deres kunder, fordi alt pludselig er op til overvejelse for de flyttende danskere.

Spørgsmålet er nu, om din virksomhed formår at flytte sammen med danskerne, eller om du forsvinder i flytterodet?

Hos Dentsu Aegis Network, som er en global medie- og kommunikationsbureaugruppe, tror vi på, at der er mere i danskernes flyttevaner end trailere og flyttekasser. Danskernes flytninger vidner om en bestemt tidsånd og har samfundsrelevans og kommercielt potentiale, som skal afdækkes. Vi vil pakke danskernes flyttevaner ud én kasse ad gangen, og du er inviteret med! På dette website kan du finde information om forbrugerstudiet ”FLYT DIG!”, læse om resultaterne og booke et privat foredrag for din virksomhed. Et foredrag hvor strateger fra Dentsu Aegis Network præsenterer studiets resultater, og vi i fælles dialog diskuterer, hvordan I kommercielt kan arbejde mere aktivt med det åbne vindue der er, når danskerne flytter.
Velkommen til!

ungt par flytter ind
02
Om studiet

”Flyt dig!” er et forbrugerstudie, som sætter fokus på danskernes flyttevaner. Vi tror på, at der er mere i danskernes flyttevaner end flyttekasser og trailere. Vi afdækker en flytnings betydning for danskerne og undersøger, hvorfor man flytter – og hvorfor man ikke gør. Samtidig belyser forbrugerstudiet de vinduer, som åbner sig for forskellige brands, services og produkter i danskernes flytterejse med det formål at identificere det kommercielle potentiale, som gemmer sig i danskernes flyttevaner.

Studiet hviler på et solidt datagrundlag, som indeholder både kvantitative og kvalitative indsigter. Det kvalitative datagrundlag består af interviews med danskere, som befinder sig henholdsvis før, under og umiddelbart efter en flytning, mens det kvantitative datagrundlag består af indsigter fra en spørgeskemaundersøgelse indsamlet af Bilendi med 3000 respondenter. Samtidig suppleres det kvantitative datagrundlag med indsigter fra Geomatics conzoom® segmenteringsværktøj og data fra vores samarbejdspartnere.

03

Oplæg og segmenter

Gik du glip af ”Flyt dig!”-konferencerne, eller er du klar til at arbejde videre med de flytteivrige danskere uden helt at vide, hvor du skal starte? Ingen panik – vi har din ryg. Vi har forberedt forskellige løsninger på de førnævnte problemer. Du vælger bare din udfordring nedenfor, så præsenterer vi en løsning. Simple as that.


Udfordring: GISP! Jeg gik glip af konferencerne!
Løsning: Rolig. Vi har stadig ikke fået nok af de flytteivrige danskere, og vi kommer gerne ud og præsenterer oplægget for dig og dine kollegaer. Vi har forberedt tre forskellige pakker, som du kan vælge imellem.

Der kan vælges mellem
tre forskellige oplægstyper

Standardpræsentation
Studiets resultater præsenteres som ved ”Flyt dig!” - konferencen. Varighed 30 minutter til to timer alt efter ønske.
15.000 kr

Læs mere HER

Skræddersyet præsentation
Studiets resultater præsenteres i en kontekst, som er tilpasset jeres virksomhed og dens udfordringer. Varighed 30 minutter til to timer alt efter ønske.
25.000 kr

Læs mere HER

Skræddersyet præsentation og efterfølgende workshop
Studiets resultater præsenteres i en kontekst, som er tilpasset jeres virksomhed og jeres branches udfordringer. Derudover får I perspektiver på indsatser, som I kan arbejde med fremadrettet.

Efterfølgende afholdes en workshop faciliteret af strateger fra Dentsu Aegis Network, hvor vi laver øvelser med udgangspunkt i studiets resultater og jeres virksomheds udfordringer.

Inkl. afrapportering. Varighed fire til seks timer alt efter ønske.

Udover ovenstående får I tre udgaver af brætspillet ”Flyt dig!”, som er udviklet på baggrund af studiets resultater.
45.000 kr

Læs mere HER

PS. Inden du går videre, siger vi lige noget lynhurtigt: Over 400 marketing- og mediefolk fra blandt andet Tryg, TV2, BoConcept, Aarhus Universitet, Salling Group, JP/Politikens Hus og Faxe Kommune deltog i konferencerne i slutningen af maj 2018. 97% af dem fandt indholdet inspirerende, og 98% oplevede indholdet som relevant og aktuelt. Deltagerne havde følgende kommentarer:


Udfordring: Jeg vil vildt gerne høre mere om de flyttende danskeres forhold til netop mit produkt eller mit brand.
Løsning: Vi har en stor mængde data om de forskellige produktkategorier, som danskerne køber, når de flytter. Vi ved faktisk også, hvornår de køber de forskellige produkter, og vi kan også kortlægge potentialet for netop dit produkt, når danskerne flytter. Stik os en mail, så fortæller vi meget mere. Du kan også læse mere HER.
Udfordring: Jeg ved ikke, hvem de flytteivrige danskere er. Og hvordan skal jeg overhovedet tale til dem?
Løsning: Af den indsamlede data kan vi se, hvilke målgrupper der med størst sandsynlighed køber dit produkt, når de flytter. Netop disse målgrupper kan vi sikre, at du lærer at kende gennem skræddersyede målgruppeportrætter og kommunikationsforslag. Når du har lært din målgruppe at kende, kan målgrupperne aktiveres til digitale medieindkøb. Fedest. Du kan også læse mere HER.
Udfordring: Jeg vil annoncere specifikt til de flytteivrige danskere.
Løsning: Perfekt. Så er du kommet til det rette sted. Vi har allerede prædefinerede flyttesegmenter klar, som du kan købe ind i gennem programmatiske medieindkøb. Vi har også audience-eksperter, der sidder klar til at skræddersy audiences til netop dit produkt. Disse audiences er baseret på unikt data, så vi er – uden at blive alt for selvfede – de eneste i branchen, der har så specifikke flytteaudiences. Du kan også læse mere HER.

Har du fundet en løsning, der passer til dine behov? Send os en mail nu. NU. Vi er klar til at flytte dit brand. Fandt du ikke en løsning, der passer til dine behov? Send os en mail nu. NU. Vi finder en løsning, og SÅ flytter vi dit brand.


Send din forespørgsel til Julie.Daugaard@dentsuaegis.com. Vi flyttes ved.

04

Presse

Her kan du læse hvad flere medier allerede har skrevet om studiet:
Politiken Vi bliver boede hvor vi bor når vi er bevet voksne
P1 Morgen 31/5 Nyt forbrugerstudie: Danskerne flytter som aldrig før
Dansk Markedsføring Sådan rekrutterer du nye kunder
Geomatic Dentsu Aegis Network kortlægger danskernes flyttemønstre med conzoom®
Bureaubiz Skal din virksomhed have del i et forbrug for 33 mia. kroner?
Aarhus Stiftstidende Danskerne flytter som aldrig før
Boligsiden Flyttestudie: Vi flytter som aldrig før
Amtsavisen Danskerne flytter som aldrig før


For pressehenvendelser, kontakt Julie Daugaard.
E-mail: Julie.Daugaard@dentsuaegis.com
Telefon: 27 79 38 70.

05

Samarbejds partnere

Studiet er udviklet i samarbejde med vores
samarbejdspartnere, eBay, danbolig og Eniig.
Bilendi og Geomatic har bidraget til studiet med data.

Ebay logo
danbolig logo
Eniig logo
Bilendi logo
Geomatic logo