Vi danskere er det næstmest flyttende folkefærd i Europa. I 2017 skiftede 896.531 danskere én adresse ud med en anden; der var altså næsten 900.000 danskere, der i 2017 fik nyt sygesikringskort, meldte flytning på borger.dk og som af uransagelige årsager mistede både piskeris og klapstole under flytningen.

De mange flytninger i 2017 er faktisk det højeste antal danske flytninger nogensinde. Men hvorfor flytter vi så meget? Umiddelbart lyder det ret besværligt og krævende – og hvem kan egentlig undvære sit piskeris, som (åbenbart) forsvinder ud af lukkede flyttekasser i tide og utide? Men danskerne er modige; De tager i hvert fald chancen og flytter alligevel – med eller uden piskeris. Men hvorfor?

De danskere, som vi har interviewet om deres flytninger, peger alle på, at der er sket et skifte i den generelle danskers forhold til flytninger. Både Inger på 68 år og Marie på 22 mener, at de er mere frie, mobile og forandringsparate end deres forældres generation. Okay, ro på, tænker du nok. Respondenterne i en kvalitativ undersøgelse siger, at de er mere mobile og forandringsparate. Hvad kan man egentlig bruge kvalitative undersøgelser til? En frygtelig masse, hvis du spørger os. Men lad os gemme den diskussion til den dag, hvor vi har samlet tilpas mange høtyve, så vi kan jagte dem, der rynker på næsten af den kvalitative metode. Shame on you.

Vi går videre. Vi har nemlig også kigget bredere end den kvalitative undersøgelse, som studiet blandt andet er baseret på.

Vi synes, at det var ret interessant, at respondenterne omtalte deres flytninger som en form for forandringsparathed. Forandringsparathed er jo normalt er et buzzword, der bruges i den type jobopslag, der er så brede, at det vælter ind med ansøgninger fra alt fra tandlæger til psykologer. Peger danskernes mange flytninger på, at vi er mere forandringsparate end før? Og er det en generel tendens, at vi danskere søger forandring?

Ja. Det er det. I hvert fald hvis vi skeler til nogle af de elementer, som traditionelt er blevet opfattet som grundstenene i livet: Fast bolig, fast partner og fast job.

Her kommer en lille tankeøvelse: Kig på dine kollegaer, hvis du sidder på din arbejdsplads. Hvis du sidder derhjemme, så tænk på dine venner. Hvor mange har boet i sin nuværende bolig for altid? Hvor mange har kun haft den ene partner, som de har lige nu – hvis de overhovedet har en? Hvor mange har været på deres arbejdsplads i det, der ligner en menneskealder?

Lav nu samme tankeøvelse med dine forældres eller dine bedsteforældres generation. Er der forskel på skift af bolig, partner og job? Det er der sandsynligvis.

Danskerne flytter mere end nogensinde før. Forskellen mellem antallet af danskere, der flyttede i 2013 og 2017 er på plus 54.011. Danskerne er altså klar på forandring i form af et skift af de faste rammer.

Udskiftning af boligen er ikke det eneste, som danskerne er klar på. Kravene til en partner stiger, og mulighederne for at blive en vaskeægte serial dater har aldrig været større. Programmer som ”Gift ved første blik”, ”For lækker til love” og ”Dagens mand” præsenterer de høje krav, som danskerne kan have til en partner. Hvem husker ikke Birgitte og Martin aka. City Girl og Country Boy fra ”Gift ved første blik”? Birgitte og Martin blev skilt, og Birgittes krav til en perfekt partner spændte måske ben for hendes vej til kærligheden. Danskerne har altså enormt høje krav til en partner, og det kan betyde, at vi skifter vores partner mere end nogensinde før. I hvert fald er antallet af skilsmisser næsten blevet tredoblet fra 1950 og frem til 2017.

Danskernes forandringsparathed ses altså både i antallet af flytninger, skift af fast partner og endda også i skift af fast job. Antallet af årlige jobskift er steget med 151.244 skift fra 2009 og frem til 2017.

Okay. Så vi skifter bolig, partner og job som aldrig før. Ikke nødvendigvis på samme tid – det lyder umiddelbart som en endnu større mundfuld end at forstå sin selvangivelse.

Kan du huske for lidt siden, hvor vi placerede bolig, partner og job som nogle af grundstenene i danskernes liv? Selvom vi ville elske at tage for æren for den analogi, må vi hellere introducere Abraham. Maslow, forstås. Det var nemlig ham, der tilbage i 1943 udviklede en pyramide, som han gav det utroligt beskedne navn ”Maslows behovspyramide” #ananasiegenjuice

Pyramiden ser sådan ud. Måske du kender den. Måske ikke. Det gør du nu.

Da Maslow udviklede pyramiden, placerede han fast bolig, fast partner og fast job i bunden af pyramiden i det lag, der indeholder tryghedsbehov. Så langt, så godt. Men hvis disse grundsten skaber tryghed, hvorfor skifter danskerne så så meget ud i dem? Er tryghed blevet mindre vigtigt? Er ønsket om forandring og villigheden til at føre sin forandringsparathed ud i livet blevet vigtigere end behovet for en tryg base?

Måske. Vi ser i hvert fald signaler i danskernes adfærd, der peger på, at det forholder sig sådan. Dynamik før tryghed. Optimering før sikkerhed. Selvrealisering før ro. Forandring før tradition.

Danskerne er villige til at skifte de trygge grundsten i deres liv ud til fordel for dynamik og mobilitet. Bolig, partner og job er ikke længere elementer i livet, der giver tryghed bare sådan. Næ nej. Bolig, partner og job skal alle leve op til vores egoistiske krav og behov for selvrealisering. Tænk på din egen vennekreds eller måske endnu mere spændende: Dig selv. Har du nogensinde swipet til venstre på en potentiel partner, fordi vedkommende ikke passede til den realisering af dit liv, som du havde planlagt for dig selv? Det sker vist en gang imellem.

Flaskepost til Maslow: Din model passer ikke længere på danskere. I hvert fald ikke på os alle. Bolig, job og partner kan give os tryghed, ja. Men kun hvis de opfylder vores egoistiske behov for selvrealisering. Hvis de ikke gør det, bliver de skiftet ud, og vi finder noget nyt. Nyt nyt nyt.