I forrige kapitel fortalte vi dig, at vi danskere er mere forandringsparate og mobile end tidligere generationer. Så langt, så godt. Vi fortalte dig også, at vi i forbindelse med undersøgelsen af danskernes flyttevaner ser et skift i den tidsånd, der hersker i vores lille kongerige. I stedet for at lade vores handlinger være styret af tradition og ”vi gør bare, som vi plejer”-tankegangen, lader danskerne i højere grad tanker om selvrealisering og opfyldelse af egne behov være bestemmende for udformningen af deres liv. Jaja, tænker du nok , men hvad har det med flytninger at gøre? Og hvor er vi glade for, at du spørger.

Danskernes forandringsparathed har faktisk sådan ret meget med flytninger at gøre. Jo, det har det altså. Danskerne flytter nemlig tit for at skabe de forandringer i livet, som de hungrer efter. At skifte ét sæt nøgler ud med et andet giver danskerne en følelse af, at der sker noget i deres liv. At de flytter sig. Ikke bare fysisk, men mentalt.

Ønsket om forandringer betyder, at danskerne oplever flytninger på en helt ny måde. En ny bolig er ikke en endestation, men et stop på vejen. Og med udgangspunkt i den tankegang peger vi i undersøgelsen af danskernes flyttevaner på tre nye måder at tænke sin bolig på i kraft af overgangen fra tradition til forandring. Hold på hat og briller, kuglepind og iPhone, databehandleraftaler og kleenex, eller hvad du nu lige har i nærheden. Det her bliver godt.

Det første symptom på overgangen fra tradition til forandring er, at danskerne ikke længere vælger en bolig for livet.

Idéen om, at et huskøb foregår således:

”Jeg er vild med det her hus. Det passer perfekt til både de behov, jeg har nu og i fremtiden. Her skal jeg bo resten af mit liv.”

Gælder ikke længere.

Fair nok. Nogle gange ser tankerne om et huskøb faktisk ud som oven for. Men det sker sjældnere og sjældnere. Alt med måde.

I stedet for at købe en bolig for livet, vælger danskerne i stedet en bolig til livet. En drømmebolig behøver ikke nødvendigvis at opfylde alle de behov, som kan opstå. Danskernes liv er blevet så omskiftelige og fleksible, at det ikke længere giver mening for dem at vælge en bolig for resten af livet. I stedet vælger de en bolig, som opfylder nu-og-her behovene. Det kan altså godt være, at man som førstegangskøber godt ved, at man på sigt gerne vil have tre børn, og derfor på sigt får brug for tre børneværelser. Men faktum er nu en gang, at man lige nu kun har et barn og derfor kun har brug for et børneværelse.

Malou på 30 år, som er flyttet i rækkehus med sin kæreste og datter på 7 måneder, siger det ret fint

Mange af vores forældre har, da de købte bolig i slut 70erne eller start 80erne, tænkt ”her skal vi bo de næste 30 år, og vi skal nok få betalt det her hus ud”. Den måde tror jeg ikke, at vi kommer til at købe hus på. Jeg tror, at vi kommer til at købe hus på en følelse af, at her vil vi gerne bo lige nu, da det passer til vores behov nu. Er det så 5 år eller 10 år - det kan være svært at sige. Jeg tror ikke, vi kommer til at bo et sted i 30 år.

Fra tradition til forandring. Fra en bolig for livet til en bolig til livet.

Det andet symptom på, at der er sket noget med den måde, som danskerne køber bolig på, ses i de investeringstanker, som danskerne går med. Og bliv bare hængende – vi går udenom rente- og lånesnakken i denne omgang.

Nå, fokus.

Danskerne regner altså ikke længere med, at de skal bo i den samme bolig i resten af deres liv. Det betyder, at deres tankegang er blevet mere kortsigtet end langsigtet. Flere peger på, at køb af en bolig ses i kortsigtet perspektiv med fokus på boligmarkedet, fordi man gerne vil kunne sælge sin bolig videre indenfor en nær fremtid. Det er nemlig rart at have lidt guld på kistebunden, når nye behov opstår, forstås.

I stedet for at se sit huskøb som en langsigtet investering ser danskerne altså boligen som en kortsigtet investering, der skal kunne give et afkast indenfor en nær fremtid.

Fra tradition til forandring. Fra langsigtede til kortsigtede investeringer.

Den tredje og sidste symptom på danskernes nye syn på deres bolig tager udgangspunkt i to modsatrettede tendenser. Heldigvis er vi danskere fantastisk løsningsorienterede, så bare rolig. Det her ender godt.

Vi har tidligere fortalt, at danskerne er mere optagede af egoistiske behov og selvrealisering. Vi vil gerne være så unikke som muligt, og hverken partner, job eller bolig går fri: Vores idealer og personlighed skal skinne igennem. Der er bare liiiiiiige et lille problem i det.

Vi har jo lige sagt, at danskerne ser deres bolig som en kortsigtet investering, og at der er stort fokus på at kunne sælge boligen videre. Det betyder, at danskerne bliver mindre modige, når de får lavet nyt køkken, bad og bryggers.

Måske du kan huske badeværelset fra dine forældres eller bedsteforældres hus. Ringer brune klinker og et mosgrønt toilet mon en klokke? Det vil det nok gøre for de fleste. 70’er badeværelset var farverigt og personligt. Den type badeværelse ser man ikke rigtig længere. Højglans. Rene linjer. Nordisk minimalisme. Hvid. Sort. Grå. Upersonlig?

Det er i hvert fald ikke en stil, der afskrækker fremtidige købere, og det er ret vigtigt. Hvis man ser sin bolig som en kortsigtet investering, der skal kunne sælges videre.

Men hvad gør man så, når ens bolig er stort set magen til naboens, men man stadig har en drøm om, at boligen skal repræsentere ens personlighed?

Man går selvfølgelig all-in på flytbar indretning. Hvis badeværelset partout skal være hvidt, kan man jo peppe det op med grønne håndklæder, der fortæller ens gæster, at man ikke er en stereotyp, men derimod en super frisk type, der nogle gange udskyder støvsugningen eller lader sine børn spille på iPad i mere end de 9½ minut om dagen, som forskerne ellers (an)befaler.

Fra tradition til forandring. Fra en bolig med personlighed til en personlighed med en bolig.

Danskerne flytter mere end nogensinde før. Det betyder, at deres syn på flytninger har ændret sig. Deres syn på livet har ændret sig. Og det betyder, at danskerne ændrer sig. Som mennesker. Og hvad sker der, når mennesker ændrer sig? Så ændrer de sig som forbrugere. Og det er forbrugerne, der kan ændre din forretning.

Fra tradition til forandring.