Der er penge i skidtet, som vi siger i Jylland. Og her er skidtet altså danskernes flytninger. Og lige nu sidder du garanteret og gnider dig i hænderne og gnægger som en anden Disney-skurk ved tanken om at få en bid af de 33 milliarder kroner, som vi estimerer den årilge danske flytteøkonomi til at transportere rundt i det finansielle økosystem. Men tag lige en slapper, Jafar, Hades, Scar, Ursula (eller hvilken Disney-skurk, du bedst kan identificere dig med). Det er ikke så lige til at få en bid af kagen, som man kunne håbe.

Som annoncør kan man sagtens fristes til at tænke ”Super! Der er mange danskere, der køber mit produkt, når de flytter. Lad os straks målrette al vores digitale markedsføring mod danskere, der kigger på boliger. De må da være i markedet for en flytning”. Sådan har mange annoncører og mediebureauer hidtil arbejdet, og i teorien giver det også rigtig god mening. Der er bare lige et problem.

Det særlige ved danskernes flytninger er nemlig, at selve beslutningsprocessen strækker sig ud over en enormt lang periode. En stor del af de danskere, der flytter, starter faktisk med at lede efter deres nye bolig op til to år før, at de faktisk flytter. Og hvis du sælger lamper, køkkener, gardiner eller en hvilken som helst anden kategori, giver det ikke særlig meget mening at forsøge at gøre dig relevant for en forbruger, som egentlig først har brug for dit budskab om halvandet år. Kan du følge os?

Med den viden skrevet bag øret, er det enormt vigtigt, at annoncører finder ud af, hvornår lige præcis deres produktkategori bliver købt i danskernes flytteproces. På den måde kommer vi nemlig et skridt tættere på at kunne ramme forbrugerne på præcis det tidspunkt, hvor de er modtagelige overfor information om et produkt eller en service.

I vores undersøgelse af danskernes flyttevaner har vi spurgt de danskere, som er flyttet indenfor de sidste fire år, om, hvornår de har købt eller udskiftet forskellige produkter eller services i relation til deres flytning. Når vi ved, hvornår hvilke produkter er relevante i forhold til flytningen og i forhold til hinanden, kan vi nemlig skabe mere kvalificerede, digitale målgrupper, som annoncører kan købe ind i. Smart!

Som du kunne se i det foregående kapitel, har vi spurgt ind til en lang række af produktkategorier og services, og det giver så en frygtelig masse data, som kan plottes ind på en flyttetidslinje. Vi kløede os i håret, kiggede spørgende på hinanden, en kollega gik endda hjem i bare frustration, for hvordan i alverden præsenterer man lige nitten forskellige grafer på den samme tidslinje på en overskuelig måde? Vi grublede længe, men pludselig var svaret enormt åbenlyst. Man lader simpelthen bare være. Og det gjorde vi så. Og så stod vi med denne graf:

De forskellige farver symboliserer de forskellige produktkategorier og services, som vi har spurgt ind til. Det betyder, at vi ved præcist, hvornår danskerne køber eksempelvis haveredskaber, køkkener og gardiner i relation til deres flytning.

Og ja, det er helt med vilje, at oversigten over sammenhængen mellem farver og produktkategorier er fjernet. Det er nemlig den her graf, som vi blandt andet tilrettelægger vores flyttespecifikke, digitale målgrupper efter. Og dem holder vi på. De er nemlig seje. Men vi vil gerne fortælle mere om dem.

Som vi har fortalt, er flytteprocessen lang, og det giver ikke mening kun at målrette sine annoncer mod danskere, der kigger på bolig. Op imod 80% af befolkningen interesserer sig nemlig for boligmarkedet, og selvom danskerne flytter som aldrig før, så er det altså ikke 80% af befolkningen, der går og planlægger at rykke teltpælene op. Desværre.

Så nej, det giver ikke mening at gå efter alle dem, der kigger på bolig. Sandsynligheden for, at de er i markedet for lige præcis dit produkt, er nemlig forsvindende lille. I stedet giver det mening at tage udgangspunkt i ovenstående graf, kombineret med den flytteviden, som vi har fra vores datasamarbejder med blandt andet Boliga, eBay (DBA), Geomatic og vores egen dataplatform med data fra mere end 300.000 websites.

Lad os sige, at du sælger gardiner, og lad os sige, at vi af grafen kan se, at danskerne oftest køber gardiner umiddelbart efter deres flytning. Med denne viden in mente giver det mest mening for dig at annoncere for dine gardiner lige omkring selve flytningen. På den måde kommer du både dine konkurrenter og forbrugeren i forkøbet, fordi du præsenterer dem for dit produkt lige inden, at de med stor sandsynlighed har brug for det.

Så altså: Det, vi kan, er at forudsige, hvilket produkt den flyttende dansker får brug for næste gang. Og det gør vi ved hjælp af deres digitale adfærd i relation til den forvirrende graf, som vi har vist oven for. Og når vi nu ved, hvornår vi skal ramme forbrugerne, så gør vi brug af digitale audiences. Et audience er et fancy, engelsk ord for digitale målgrupper. Og det kan vi godt lide. Både fancy, engelske ord, men primært digitale målgrupper. Med dem kan vi nemlig komme endnu tættere på at ramme lige præcis de forbrugere, som er relevante for specifikke produkter.

Som en lille krølle (som slet ikke har været så lille endda) på vores undersøgelse af danskernes flyttevaner, har vi nemlig skabt fire, digitale flyttemålgrupper, som annoncører kan målrette deres budskaber imod. Målgrupperne er skabt fra den beskrevne data, og er ganske enkelt med til at kvalificere de digitale medieindkøb, der har til formål at ramme danskere, der flytter. Det er eddersmart , og vi ser allerede sublime resultater hos de virksomheder, der allerede benytter vores flytteaudiences. Og du kan altså godt få en bid af den kage, som danskernes flyttevaner udgør. Bare sig til, så skærer vi dig et stykke. Og du bestemmer helt selv, om det er et stort eller lille stykke, med eller uden marcipan. Og der er mere, hvor det kommer fra. Velbekomme.